Rense & rengøringsartikler
Filtre
Her kan du bl.a. finde et bredt udvalg af kæderensere, vaskebørster, højtryksrenser, rengøringskit og beskyttelse. Så er der ingen undskyldning for ikke, at holde cyklen pæn og ren.
Når først solen begynder at skinne og kalenderen viser forår, begynder mange cyklister at lave en grundig forårsklargøring af cyklen, så den er klar til en ny sæson – og samtidig står helt skarp!
Hos Cykelpartner har vi et bredt sortiment af produkter til rengøring af din cykel og kategorien indeholder håndplukkede kvalitetsprodukter.
Det er vigtigt at du sørger for at holde din cykel ren og sørger for jævnligt vedligehold, hvis du ønsker at øge din cykels levetid – for det forlænger faktisk levetiden på både din cykel og dens komponenter, når du giver din cykel lidt tid og kærlighed. Og det betyder samtidig, at du i sidste ende også sparer på regningen hos din cykelmekaniker!
Læs også gerne vores artikel om 'Forårsklargøring af din cykel'.
Med de rette produkter behøver det ikke at være særlig krævende at rengøre din cykel. Og her på siden kan du finde et bredt udvalg af kæderensere, vaskebørster, højtryksrensere og rengøringskit til rengøring af din cykel - så der er ingen undskyldning for, ikke at shine din cykel op til foråret!
Hos Cykelpartner finder du et bredt udvalg af rense- og rengøringsprodukter fra bl.a. Muc-Off, Morgan Blue, Park Tool, Squirt og Finish Line. Rense- og rengøringsprodukter som kan hjælpe med alt fra at vaske selve cyklen, til at vaske bremserne eller cyklens gearsystem.
Du finder produkter som f.eks. affedtningsmiddel (degreaser), rensesnøre til kassetter og gear dele, bremserens, multi-lube eller affedtningsmiddel som også kan anvendes til gummi og plast.
Herunder finder du en beskrivelse af de forskellige produkter til rengøring af din cykel
Hos Cykelpartner finder du desuden også et stort udvalg af bionedbrydelige rengøringsprodukter fra bl.a. Muc-Off og Squirt, som ikke skader miljøet.
Når du skal bruge penge på rengøring af cyklen, er en god kæderens en vigtig prioritering. Mange begår den fejl udelukkende at købe kædeolie og smører den på en beskidt kæde. Det giver dig ikke et tilfredsstillende resultat, da du dårligt får glæde af den kædeolie eller voks’ egenskaber, der fra producenten har været tiltænkt. Derfor skal du behandle din kæde med kæderens først. Som en positiv sideeffekt er kæderens fra mange producenter ofte med til at beskytte din cykels forkromede dele, gummi og lak.
Ofte sidder der rester af smøremiddel på uønskede steder, når du har vasket cyklen. Her er det et produkt som bike degrease, du skal have fat i. Bike degrease - eller affedtningsmiddel er udviklet til at være ekstremt koncentreret, så det har pondus nok til at fjerne fedt, olier og fastgroet snavs. Da mange affedtningsmidler opnår deres rengøringsevne med stærke opløsningsmidler, skal man være påpasselig med hvordan man anvender dem. De bør derfor bruges med omhu og udelukkende på metaldele, og ikke på maling, plast, gummi eller andet materiale. Jo mindre opløsningsmiddel der er i et bike degrease produkt, desto mindre forsigtig skal du være ved brugen af det. Derudover skal du naturligvis være opmærksom på ikke at få det brugt på de dele der rent faktisk skal være smurt med olie. Så går du nemlig glip af de egenskaber olier eller voks har, der er så vigtige for alle cyklens bevægelige dele.
Bike wash, eller cykelvask, bruges til helt almindelig rengøring af cyklen. Det er udviklet til at kunne fjerne snavs, vejsalt, mudder, støv og anden snavs generelt. Hvad bike wash til gengæld ikke kan, er at fjerne olier og fedt. Det er dog helt bevidst fra producentens side, da du så ikke ved et uheld risikerer at vaske cyklens smøremidler/fedt fra mekaniske dele væk. Bruger du regelmæssigt bike wash, gør det den generelle rengøring af cyklen meget nemmere. Derudover har det den æstetiske effekt, at det får din cykel til at skinne og se ud som ny. Bike wash kan også bruges til at rengøre drivlinen (gear og kæde) og andre besværlige områder, men blot husk på den ikke er effektiv til at affedte, hvis der sidder olie/ anden smørelse. Når det så er sagt - hvis du ikke påtænker at bruge bike degrease / en form for affedtningsmiddel, vil cykelvask være bedre end ingenting.
Hos Cykelpartner.dk finder du et bredt udvalg af børster og børstesæt, som er specielt udviklet til rengøring af cykler og cykelkomponenter – som f.eks. børster til cyklens ramme, kassette, gear, tandhjul, bagskifter m.m.
Rengøringsbørsterne er hver især udviklet til rengøring af specifikke dele/komponenter på cyklen og derfor varierer børsterne også meget i størrelsen og udformning.
Du kan både købe børster enkeltvis eller i en sam-pak med forskellige børster i varierende størrelse og udformning. Et børstekit er til dig der ønsker de optimale forudsætninger, når du skal bruge energi på at rengøre din cykel.
Herunder finder du en beskrivelse af de forskellige produkter til rengøring af din cykel
Store børster er ofte egnet til rengøring af cyklens stel og forgaffel. Disse børster er ofte meget voluminøse og har lange bløde hår. Sørg altid gerne for ikke at skrubbe på de mest fedtede komponenter med denne børste, da fedtet så vil blive spredt over hele din cykel.
Hvis du ønsker at rengøre din cykel med en klud, anbefaler vi altid at du anvender en god klud i mikrofiber, da en mikrofiberklud har en kraftig sugeevne og samtidig er god til at suge støvpartikler til sig. En klud i mikrofiber er desuden også meget velegnet til polering af din cykel.
Står du ofte med beskidte hænder efter klargøring/reparation af din cykel, så anbefaler vi at have en spand med renseservietter stående i værkstedet. Renseservietter fjerne effektiv olie og fedt fra dine hænder – og kan også med fordel anvendes til rengøring af dit værktøj.
En carbon cykel er en stor investering og derfor bør du også være ekstra forsigtig med valget af børster og rengøringsprodukter, når du skal rengøre din carbon cykel. Hos Cykelpartner har vi mange rense og rengøringsprodukter som er udviklet særligt til brug på carbon cykler og carbon hjul.
Er du i tvivl om hvilke produkter du bør anvende, kan du med fordel kontakte vores kundeservice som kan guide dig i valget af produkter.
Når du er færdig med at rengøre din cykel, og du ikke lige har en håndvask tæt på, så kan du med fordel gøre brug af noget antibakteriel håndsprit. Udover håndsprit kan du bl.a. også finde skærm rens til brug på telefon og cykelcomputer, eller en desinfektions spray til overflader som f.eks. dit værkstedsbord.
Hos Cykelpartner.dk kan du altid finde kvalitetsprodukter til rengøring af din cykel på tilbud eller til gode priser!
Har du spørgsmål eller mangler du yderligere information omkring rengøring og pleje af din cykel, så kontakt hellere end gerne vores kundeservice, som sidder klar til at hjælpe dig på telefon 39 40 31 31 eller mail: info@cykelpartner.dk.