SILCA blev grundlagt i 1917 af Felice Sacchi lige uden for Milano, Italien. Virksomheden voksede hurtigt og banede vejen for innovation ved at være den første til at montere målere på pumper, den første til at producere en ægte 'højtryks'-rammepumpe samt den første til at arbejde med det revolutionerende, letvægtsmateriale plastik efter Anden Verdenskrigs afslutning.
Senere var SILCA den første til at lancere en ventilstyret CO₂-inflator og – med en vis ironi – den første til at skifte fra plast til håndtag i træ. Undervejs har idealerne om holdbare materialer, traditionelt håndværk og innovation været kernen i alt, de gør. Det er ingen tilfældighed, at så mange af SILCA-pumperne fra 1960’erne og 70’erne stadig er i brug i dag, og at de fortsat tilbyder reservedele til disse klassikere.
I 2013 var SILCA den ældste virksomhed i cykelbranchen, der uafbrudt var ejet af samme familie. I august samme år overtog Joshua Poertner, virksomheden fra Claudio Sacchi, Felices barnebarn. Efter 14 år som teknisk direktør hos Zipp Speed Weaponry og som livslang SILCA-fan
I 2014 flyttede SILCA hovedkontor og produktion til Indianapolis, Indiana, USA – et sted hvor de fortsat skaber fremtidens produkter. Her forvandler de et tidligere storartet ikon til et nyt symbol på kvalitet og innovation. De anvender de fineste materialer og et enestående håndværk i alle deres produkter.
Omgivet af den pulserende motorsportsindustri i Indianapolis, trækker de på nogle af verdens skarpeste hoveder og den mest avancerede produktionskapacitet – og det er her, de nye SILCA-dele bliver til. Hver eneste komponent er designet med fokus på skønhed, funktionalitet, styrke, holdbarhed og lang levetid, og fremstilles nøje i hånden efter de højeste standarder. De er stolte af at videreføre en arv, der spænder over mere end 101 år, og af at kunne tilbyde de bedste SILCA-produkter til det danske marked.