Guide til køb af elcykel

Elcykler er virkelig ved at komme i overhalingsbanen og vinder større popularitet iblandt de danske cykelentusiasters hjerter. De kombinerer det bedste fra traditionelle cykler med en elmotor, som giver ekstra kraft og hastighed.

I denne artikel vil vi dykke ned i nogle af de vigtigste aspekter ved elcykler og lave en guide til dig, så du kommer tættere på dit valg, til køb af elcykel.

Mand på en gazelle elcykel

Hvilken elcykel er bedst?

Den bedste elcykel for dig afhænger af dine individuelle behov og præferencer. Vi har sammensat et bredt udvalg af elcykler, og sørger for at have modeller fra populære brands, som dækker dit behov – hvad end du er nybegynder eller ønsker at få den ultimative e-bike oplevelse.

  • Citybikes – denne type elcykel er ideel til daglig pendling og bykørsel. De er ofte udstyret med komfortable sæder og et oprejst styr. Denne type er oftest også den model vi ser som udlejningscykler i større byer og på ferie-øer.
  • E-MTBEl mountainbikes er perfekte til off-road eventyr og kuperet terræn. De er mere robuste i deres konstruktion og har ofte en kraftigere motor.
  • Foldbare elcykler – Denne type el cykel er perfekte for pendlere, der har brug for en cykel på campingferien eller i storbyen, som nemt kan transporteres og opbevares.
  • El-ladcykler - Er du på jagt efter nem transport med ungerne og dagligvarer? En ladcykel med batteri har ekstra plads og en kraftig motor, for at kunne håndtere den tunge last.

Fordele ved en elcykel

Elcykler har en lang række fordele, og er derfor et attraktivt valg for mange.

Vi har listet 5 fordele, som ikke er til at tage fejl af:

  1. Fleksibilitet – Elcykler kan både bruges med og uden motorassistance, hvilket giver dig frihed til at vælge din foretrukne måde at cykle på. Du undgår også at stresse efter en busplan eller at kunne komme frem i morgentrafikken.
  2. Lettere transport – Elcykler gør det nemt at køre længere distancer, uden at komme op at svede. Samtidig undgår du fyldte busser eller at bekymre dig om at finde en parkeringsplads.
  3. Økonomi – Selvom startomkostningen kan være høj til en elcykel, er driftsomkostningerne meget lavere end at skulle servicere en bil. Du sparer også brændstof.
  4. Miljøvenlig – En elcykel er et grønnere alternativ til biler og busser, og er med til at reducere dit CO2-aftryk.
  5. Sundhed – Selvom du kan vælge at få hjælp af motoren ved at cykle, forbedrer du din kondition og kommer lettere afsted i dårligt vejr.

Kvinde med barn på elcykel

Hvad koster en elcykel?

Prisen på en el cykel kan variere betydeligt afhængigt af mærke, model og specifikationer. Generelt kan man forvente at betale imellem 10.000kr. og 30.000kr. for en elcykel i god kvalitet. Nogle af vores high-end modeller koster omkring 50.000kr. Derfor er det vigtigt at overveje, hvilke funktioner og specifikationer der er vigtige for dig, og hvilket cykelbehov den skal opfylde. 

Batterier til elcykler

Lad dig ikke forvirre over batteri-typer til elcykler. Vi har lavet en opsamling over de forskellige typer og givet dig en overskuelig sammenligning af watt-størrelsernes betydning.

Giver en elcykel motion?

En gammel myte, som efterhånden er ved at uddø. Selvfølgelig giver en elcykel motion. Selvom motoren assisterer dig, skal du stadig træde i pedalerne. Niveauet af motion afhænger af, hvor meget du bruger motorens assistance. Mange elcykler har justerbare niveauer af assistance, så du kan vælge at få mere eller mindre hjælp fra motoren, hvilket giver dig kontrol over intensiteten af din cykeltur.

Forskning viser, at brugere af elcykler får næsten ligeså meget motion som dem, der bruger traditionelle cykler. De har nemlig en tendens til at cykle oftere og længere distancer.

Elcykel i stedet for bus?

Elcykler kan være et glimrende alternativ til bussen – især på korte afstande. De giver større fleksibilitet i rutevalg, du undgår myldrertrafik og du slipper for ventetider på busser. Desuden bidrager elcykler til en sundere livsstil og reducerer dit CO2-aftryk betydeligt, sammenlignet med offentlig transport.

Kontakt kundeservice

”Hvilken elcykel skal jeg vælge?”

- Tænker du sikkert... Vi håber denne guide har gjort dig lidt klogere. At finde den helt rigtige elcykel kan virke som en stor beslutning, men vores Support team sidder klar til at give personlig rådgivning, baseret på dine unikke ønsker og behov - Ring 39403131, eller send os en mail med dine spørgsmål på info@cykelpartner.dk

Gennem en samtale kan vi sammen gøre processen så nem og overskuelig for dig, som muligt, ved at identificere hvilke funktioner og specifikationer der vil være mest fordelagtige for dig. Vores brede og store udvalg af el-cykler afdækker de flestes behov og præferencer.

Du finder flere svar og guides i vores artikler med alt fra vedligeholdelsestips til batterityper og tekniske aspekter.